Udannelsen

AFF adskiller sig fra staticlineuddannelsen, ved at være mere fritfaldsorienteret.
Allerede fra første spring har AFF eleven ca. 50 sek. fritfald.
I fritfaldsdelen af springet assisterer to instruktører, og sørger for at rette eventuelle fejl. Eleven styrer springet, udfører et program og trækker sin egen faldskærm i aftalt højde.

Et AFF spring starter allerede på jorden med en grundig gennemgang af det program som skal udføres i springet. Manøvrer øves og teorien bag dem forklares.
Efter springet snakker elev og instruktører om springet og om eventuelle ting som kan forbedres.

Det faktum at eleven har to instruktørers fulde opmærksomhed og vejledning til rådighed gør AFF meget effektivt.
Allerede efter syv spring kan det være muligt at springe solo, og udføre manøvrer som drej, track og backloops.

Bagsiden af medaljen er at AFF er en smule dyrere end den traditionelle uddannelse.

AFF er genvejen til at kunne beherske kroppen i fritfald, men faldskærmsudspring er mere end dette.
Sideløbende med AFF forløbet læres fundamentale ting som at flyve, lande og pakke en faldskærm.